Vi benytter cookies for at give dig en god oplevelse samt indhente statistik. 
Læs mere om vores brug af cookies her

Raizer fremhæves som forbedrende velfærdsteknologi i DR-program!

20. januar 2017

”Hvad er værdig hjemmepleje i Danmark? Er den god nok, som den er?”

Netop de spørgsmål var fokus i udsendelsen Langt fra Borgen: Hvordan får vi en mere værdig ældrepleje? på DR1 i går aftes (torsdag d. 19. januar 2017).

I udsendelsen er Danmarks minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, og Enhedslistens Pernille Skipper på besøg hos et plejehjem i Kolding. De undersøger forskellige forhold på plejehjemmet, herunder velfærdsteknologi, hvor Raizer er en af de få fremhævede teknologier.

”Jeg var da imponeret over, hvordan man kan komme op på den måde. Jeg har aldrig prøvet sådan en stol – og jeg har heller ikke set den før”, udtaler Sophie Løhde efter at have prøvet Raizer på egen krop.

Pernille Skipper udtaler yderligere: ”Instruktionen var ligesom en forholdsvis simpel IKEA-manual, så når man har prøvet det én gang, så tror jeg også godt, man kan selv næste gang. Altså, det er jo sindssygt smart.”

(Udklip fra Langt fra Borgen: Hvordan får vi en mere værdig ældrepleje?, DR1, 20/1-2017)

Vi er stolte af, at Raizer blev fremhævet som en af de velfærdsteknologier, der er med til at skabe bedre og mere værdige vilkår for både ældre og plejere på de danske plejehjem.

Se klippet med Raizer på DR’s hjemmeside >

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag nyheder fra os