Vi benytter cookies for at give dig en god oplevelse samt indhente statistik. 
Læs mere om vores brug af cookies her

AssiStep

AssiStep er et hjælpemiddel, der yder den ekstra støtte og sikkerhed, som du kan have brug for for at klare turen op eller ned ad trappen selv. AssiStep består af en håndliste og et håndtag, som kan flyttes langs håndlisten. Skulle du blive svimmel eller blive usikker på benene, giver håndtaget dig støtte, indtil du er parat til næste trin. Med AssiStep har du en fast støtte foran dig både på vej op og ned ad trappen.

Kontakt os

For mange kan trappen være en udfordring og barriere i hverdagen. Det kan have alvorlige konsekvenser, hvis man falder ned ad trappen, og derfor er der mange, der er påpasselig med at gå op og ned ad trappen, specielt hvis man er alene. AssiStep er et vigtigt hjælpemiddel til at fordre hjælp til selvhjælp til at komme op og ned ad trappen på egen hånd.

 

Ét håndtag - mange muligheder

AssiStep monteres i en højde, som er tilpasset din højde og dit behov. Håndtaget til AssiStep er ergonomisk korrekt, består af to højder og kan nemt sammenkobles med håndlisten til AssiStep. AssiStep er et mekanisk produkt, som fungerer uden brug af elektricitet. 

Det er et letanvendeligt system, og man kan hurtigt finde det greb i håndtaget, som man er mest komfortabel med; 1) kun en hånd på håndtaget, 2) en hånd på håndtaget og en på håndlisten eller 3) en hånd øverst på håndtaget og en på siden af håndtaget.

Håndtaget kan let foldes til side, når det ikke er i brug. Det betyder, at AssiStep ikke optager plads på trappen og ikke er i vejen, når andre benytter trappen. Når håndtaget foldes ud igen, låser det automatisk og er straks klar til brug.

Trappeassistent til både store og små

AssiStep er et hjælpemiddel til brugere i alle aldre med meget forskellige behov. Det kan fx være ældre, der af forskellige årsager ikke føler sig sikre på vej op og ned ad trappen længere, personer under genoptræning, patienter med neurologiske lidelser mv. Med AssiStep er det ikke længere trappen, som afgør, hvordan eller hvor du skal bo. 

AssiStep kan ganske let tilpasses de fleste trapper, uanset vinkel, vægmateriale eller afslutning i top og bund af trappen. Der kræves ingen byggetilladelse eller store indgreb i hjemmet for at installere AssiStep.

Effektiv trappetræning

AssiStep kan også benyttes på institutioner og rehabiliteringscentre. Håndtaget til AssiStep kan skubbes om bag brugeren i forbindelse med træning i at gå på trapper på egen hånd. Dermed hindres brugeren i at falde baglæns ned ad trappen.

Med AssiStep kan man komme hurtigere i genoptræning uden at være bekymret for at falde - og hjælperen kan koncentrere sig om at vejlede brugeren under trygge forhold.

Kontakt Liftup i dag og hør mere om, hvordan AssiStep kan blive en del af din hverdag.

AssiStep
  • Max. vægt: 120 kg
  • Kan installeres på både ligeløbstrapper og vinkeltrapper med og uden repos
  • Brugerhøjde: 120-200 cm
  • Bredde, håndtag (i brug): 55,2 cm
  • Bredde, håndtag (foldet ind): 18,4 cm
  • Materiale: Aluminium, rustfrit stål, ABS, POM
  • Kun indendørs brug
  • Rengøring: Sæbevand og en blød klud
  • CE-mærket (93/42/EØF)
Video

Bliv inspireret

Læs mere om AssiStep

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag nyheder fra os


Ønsker du at vide mere? Kontakt os for en uforpligtende snak.