Vi benytter cookies for at give dig en god oplevelse samt indhente statistik. 
Læs mere om vores brug af cookies her

RAIZER® Reference: Jim Kissling, AutoFarm, USA

Jim Kissling, AutoFarm, USA

For mange personer er det største problem ved en faldulykke at komme tilbage på benene igen. Denne udfordring har amerikaneren Jim Kissling oplevet gentagne gange pga. sin diagnose, Kennedy Disease Syndrom (også kaldet Bulbo-spinal muskelatrofi), som svækker hans muskelstyrke med omkring 2% årligt.

Som hans tilstand er lige nu, falder Jim en til to gange om ugen, og det er som regel hans kone, der må hjælpe ham op igen. Deres bekymring de seneste år har i høj grad været, hvad der skulle ske, hvis hun en dag ikke er i stand til at hjælpe ham op længere.

Denne bekymring fik Jim til at påbegynde en større søgning efter et hjælpemiddel, som kunne løse problemet. Det var dog ikke ligetil at finde et hjælpemiddel, som kunne rejse ham op fra gulvet efter et fald. Han var ikke umiddelbart begejstret for at have et mekanisk løftesejl installeret i hjemmet, da det – i hans øjne – er et hjælpemiddel, som man ofte ser installeret på hospitaler.

Jims arbejder til daglig med at sælge mobilitetshjælpemidler i USA, og en dag faldt han over en produktvideo af Raizer fra Liftup. Han blev hurtigt fascineret af løftestolen og viste den straks til sin kone.

Jim kontaktede Liftup med ønsket om at købe og distribuere Raizer i USA gennem sin virksomhed, AutoFarm Mobility. Efter en række tests af Raizer hos de amerikanske myndigheder, blev Raizer erklæret godkendt til salg i USA. Den 26. april (2017) blev den første forsendelse af Raizere sendt afsted til AutoFarm, som nu er certificeret distributør af Liftups produkter.

Denne reference har altså udmundet sig i et givende samarbejde, som både har givet Jim og hans kone en løsning på deres potentielle fremtidige udfordring, og Liftup har fået en ny entusiastisk partner, der er høje forventninger til på det amerikanske marked.

Læs en artikel om Jim og Raizer her.

Raizer®

Raizer er en batteridreven mobil løftestol, der hjælper en liggende person op til næsten stående stilling på få minutter. Raizer er et hjælpemiddel, der kun betjenes af én hjælper. Derudover kræves begrænset fysisk indsats fra hjælper udover en støttende hånd.

Læs mere om Raizer®

Flere referencer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag nyheder fra os