I Kanalbyen på Sydhavnen i København ligger en lille familielægepraksis. Et moderne lægehus, der med sin simple og elegante indretning passer godt ind med det omkringliggende miljø med havn, vandaktivitet og nybyggeri. Her er vores FlexStep blevet installeret.
”Jeg valgte FlexStep, fordi den er pladsbesparende, idet trappe og lift er i ét, og så synes jeg, det er en pæn løsning” udtaler praktiserende læge Louise, som er begejstret for installationen af FlexStep i lægehuset.
Den 6-trin FlexStep sikrer fuld tilgængelighed og forener de to niveauer i huset. Valget af den hvide trappe med trin i samme træbeklædning som resten af gulvet, får løsningen til at fremstå let og elegant uden at skille sig ud. Med den dobbelte funktion som trappe og lift kan gangbesværede og kørestolsbrugere komme trygt rundt, selvom klinikken er fordelt på flere niveauer.
FlexStep er en innovativ og konvertibel 2-i-1 løsning, som sparer en masse plads i forhold til, hvis du skulle have både trappe og lift. FlexStep fungerer både som en almindelig trappe og som en lift for kørestolsbrugere, og den er således et funktionelt hjælpemiddel, som mange gangbesværede og kørestolsbrugere kan få glæde af i hverdagen.
Læs mere om FlexStep