På rehabiliteringscentret, Neuroenhed Nord beliggende i Brønderslev, tilbydes målrettet og intensiv rehabilitering af patienter med moderat eller svær hjerneskade. Centret er en del af rehabiliteringstilbuddet til voksne patienter med erhvervet hjerneskade - for eksempel efter en blodprop eller en hjerneblødning - i Region Nordjylland.
Gennem specialiseret, tværfaglig og intensiv rehabilitering - kan personer med erhvervet hjerneskade forbedre deres funktionsevne og derigennem mindske handicaps og følgevirkninger.