Stolelift til Trappe

Bliv i den bolig, du holder af med en stolelift til din trappe

Der kan være forskellige forklaringer på, hvorfor trapper i hjemmet er en udfordring for dig. Uanset om det er en lige eller en svingtrappe, kan en stolelift til trappe fra Liftup være løsningen, der gør din hverdag lettere. Trapper i hjemmet behøver ikke at være en udfordring. Vores stolelifte tilbyder komfort og sikkerhed, så du kan bevæge dig op og ned ad trappen uden bekymringer. Hos Liftup leverer vi udelukkende professionelle løsninger, som sikrer, at du fortsat kan bevæge dig trygt og sikkert rundt i din bolig.

 

 

Priser fra 21.870 DKK

ekskl. moms, inkl. levering og installation
Kontakt

Hjemme er bedst

En stolelift til din trappe er den ideelle løsning for dig, der oplever udfordringer med trapperne hjemmet. Med vores stolelifte kan du trygt og sikkert bevare din mobilitet og selvstændighed så længe som muligt.

Fordele

Hvorfor vælge en stolelift?

  • Bliv i dit hjem længere med en stolelift

  • Pladseffektiv stolelift designet til smalle trapper

  • Både indendørs og udendørs

  • Kører også ved strømafbrydelse

  • Sikker at bruge

  • Nem betjening

  • Prisbillig

Handicare 1000
Handicare 1100
Handicare 4000
Handicare 1000

Udendørs stolelifte til ligeløbstrapper

Handicare 1000 er en pladseffektiv stolelift, som passer til selv smalle trapper. Det skyldes ikke mindst, at den har en af de smalleste stoleliftskinne på markedet samt en diskret gearkasse, der på trods af sit kompakte ydre kan løfte 137 kg. som standard.

Ergonomisk og innovativ
Stoleliftens styring, som er indbygget i armlænet, er designet i samarbejde med ergoterapeuter med fokus på at sikre en intuitiv og let styring af Handicare 1000. Det drejelige sæde giver lettere af-/påstigning, og automatisk drejning af sædet kan også tilkøbes for at opnå en ekstra ubesværet og naturlig brugeroplevelse.

Velegnet til udendørs brug
Skab bedre adgang til have, terrasse, pavillon og meget mere med Handicare 1000. Denne stolelift er bygget til at kunne tåle vind og vejr. Stoleliftens konstruktion er bygget af vandsikre materialer, og sædet er forsynet med vandafvisende polstring (IP44), som sikrer optimal beskyttelse imod elementerne. Med den særlige UV-beskyttede polstring holder stoleliften sig også pæn i lang tid, uden at sædet falmer eller revner. Der medfølger desuden et vandskyende dækken med, så liften altid er klar til brug.

Handicare 1100

Indendørs stolelifte til ligeløbstrapper

Handicare 1100 er en innovativ stolelift til trappe designet med markedets smalleste skinnesystem. Med det patenterede Multi-Drive System sikrer denne stolelift en jævn og pålidelig kørsel, der gør det nemt og bekvemt at komme op og ned ad trappen i dit hjem.

Bevar selvstændighed
Handicare-stoleliften er skabt til at give bevægefrihed i hele dit hjem, så du kan blive ældre i dit eget hjem, uden at trappen bliver en udfordring. Det kompakte system kan installeres næsten hvorsomhelst, og den kan opgraderes med en vipbar skinne eller glideskinne, hvis der er en døråbning for enden eller toppen af trappen.

Støjsvag og robust
I Handicare 1100-modellen er den traditionelle tandhjul-skinne erstattet af et kompakt og overraskende kraftfuldt Friction Drive System. Det gør stoleliftens kørsel mere støjsvag og jævn, og samtidig bliver den mere robust og lettere at vedligeholde.  

Mere end et hjælpemiddel
Med sit kompakte og stilfulde design falder denne stolelift i ét med omgivelserne og fremstår som en naturlig del af dit hjem. Stoleliften er forsynet med fire børstehoveder, som holder skinnesystemet rent for støv og hår, og sædets glatte overflade rengøres let med en klud.  

Handicare 4000

Stoleliften til svingtrapper

Handicare 4000 er designet til at kunne tilpasses enhver trappe med sving. Stoleliftens dobbeltskinnesystem sikrer komfortabel og jævn kørsel på trapper med skarpe sving, spiraler og mellemreposer.

Kompakt og stilrent design
Handicare 4000 har et slankt og stilrent design med mange tilpasningsmuligheder, så stoleliften kan skræddersys til din personlige stil. Vælg for eksempel blandt flere farvemuligheder til både sæde og skinnesystem.

Brugervenlig og driftsikker
Stoleliften bliver hurtigt en naturlig del af dit hjem med let styring indbygget i armlæn og via to medfølgende fjernbetjeninger. Modellen tilbydes også med eldrevet fodplade og drejeligt sæde for lettere af-/påstigning. Denne stolelift er desuden batteridrevet, så den fortsat kan køre op til flere gange i tilfælde af strømsvigt.

Velegnet til udendørs brug 
Skab bedre adgang til have, terrasse, pavillon og meget mere med Handicare 4000. Denne stolelift er bygget til at kunne tåle vind og vejr. Stoleliftens konstruktion er bygget af vandsikre materialer, og sædet er forsynet med et vandafvisende betræk (IP44), som sikrer optimal beskyttelse imod elementerne. Med det særlige UV-beskyttende betræk holder stoleliften sig også pæn i lang tid, uden at sædet falmer eller revner.

Mere end blot teknologi, du behøver

- Det er teknologi, du ønsker dig.

Få et tilbud!

Er du interesseret i en tilgængelighedsløsning til dit hjem eller din virksomhed? Udfyld vores kontaktformular og fortæl os om dine behov, så vi hurtigt kan give dig en løsning og beregne pris!

UP Stolelift

Lej din stolelift

Foretrækker du at leje fremfor at eje? Liftup tilbyder nu at leje en stolelift, for at sikre en tryg og sikker hjælp til at komme op og ned ad trappen.

Med UP Stolelift findes der en løsning til alle trapper og du kan leje den på fordelagtige vilkår, uanset om du ønsker korttidsleje eller langtidsleje.

Når du lejer din stolelift, kender du de faste månedlige udgifter, og du skal ikke bekymre dig om værditab og eventuelle reparationer. Og så har du mulighed for at komme ud af aftalen, hvis du ikke længere har brug for din stolelift.

  • Ingen bindingsperiode, hvis der lejes med forudbetaling.

  • Lejen er inkl. det årlige eftersyn.

  • Du skal selv forsikre stoleliften via indboforsikring.

Flere

Cases

Lifting

People

Ofte stillede spørgsmål

FAQ

Her kan du få svar på de mest stillede spørgsmål i forhold til stolelifte!

⮟ Hvad er en stolelift? 

 

En stolelift er en trappestol, som får dig sikkert op og ned ad trapperne i dit hjem. Du sætter dig blot op i stolen, spænder sikkerhedsselen, betjener styremekanismen (med eller uden hjælp) og lader teknologien klare resten.

 

 

⮟ Hvad er fordelene ved en stolelift?

 

En stolelift løser dine mobilitetsproblemer i hjemmet samt øger sikkerheden og komforten i din dagligdag. Dermed er en kæmpe fordel, at du har mulighed for at blive længere i eget hjem. Liftup’s stolelifte fylder desuden minimalt i hjemmet, er sikker at bruge og meget nem at betjene.

 

 

⮟ Hvad koster en stolelift?

 

En stolelift behøver ikke nødvendigvis at være dyr. Hos Liftup har vi konkurrencedygtige priser på stolelifte fra ca 22.400,- ekskl. moms.

 

 

⮟ Hvor kan den installeres?

 

Vores stolelifte til trapper kan tilpasses både lige og buede trapper samt smalle pasforme. Vi står klar til at finde en skræddersyet løsning til dig og dit hjem.

 

 

⮟ Kan stolelifte installeres udendørs?

 

Hos Liftup tilbyder vi stolelifte, der kan installeres hvor du ønsker det - både indendørs og udendørs. Se vores udendørs stolelifte her.

 

 

⮟ Hvad gør Liftup's stolelifte unikke?

 

Liftup tilbyder skræddersyede løsninger, ekspertrådgivning og langvarig support. Så er du på udkig efter en stolelift i høj kvalitet, der kan opfylde lige netop dine behov, så er du kommet til det rette sted.

 

 

⮟ Hvad skal man bruge en stolelift til?

 

Med en stolelift i hjemmet bliver du mere mobil og selvstændig som kørestolsbruger eller gangbesværet. Stoleliften letter din hverdag, så du ubesværet kan bevæge dig rundt i dit hjem. 

 

 

⮟ Kan man få en pæn stolelift?

 

Går du op i æstetik og udseende? Det gør vi også. Det er selvfølgelig vigtigt med en stolelift med den rette funktionalitet. Men derfor behøver man ikke gå på kompromis med designet. Vores stolelifte er enkle og funktionelle og tilpasses dit hjem. Og når du ikke bruger din stolelift til trappen, foldes den blot sammen, så den fylder minimalt. Tag et kig på vores forskellige modeller her på siden.

 

lifting people
Følg os