Raizer M: En værdig oplevelse for den private bruger

26. marts 2021

”Vi prøver at gøre det til en rolig og værdig oplevelse at blive hjulpet op igen, når man er faldet – uanset om det sker på et plejehjem eller i eget hjem,” siger Søren Elisiussen, direktør for Liftup A/S, om serien af løftestole med navnet Raizer.

Liftup har for nyligt lanceret en ny udgave af løftestolen, Raizer M, som er til personer, der fra tid til anden har behov for en hjælpende hånd til at komme på benene igen. Hvis du, eller en af dine nærmeste, udsættes for en faldulykke, er der risiko for, at du ikke selv kan rejse dig. Med det nye produkt, Raizer M, er hjælpen altid lige ved hånden, og hjælpen udføres af den, der er først på stedet.

Direktør Søren Elisiussen fortæller om udviklingen af Raizer M, at målet var at lave noget af samme høje kvalitet som Raizer II, men så billigt, at det er attraktivt for private at anskaffe det. Løsningen er blevet en løftestol i en manuel udgave, Raizer M, som kræver en meget lille indsats af hjælperen og ingen forudgående forudsætninger for at bruge den.

Raizer M fungerer i princippet ligesom en sakselift. Raizer M samles hurtigt og nemt under en falden person, som derefter nænsomt og ved en enkelt hjælpers kraft rejses op igen fra liggende til stående position ved hjælp af et håndsving. Direktør Søren Elisiussen fortæller:

”I udviklingsprocessen har vi taget udgangspunkt i vores elektriske løftestol Raizer II, der sælges til professionelle i 40 lande over hele verden. Nu har vi så udviklet en model, som er målrettet privatmarkedet og væsentlig billigere.”

Foto: Søren Elisiussen, Liftup A/S

Han understreger, at det er vigtigt, at Raizer M er skånsom både for hjælperen og den, som er faldet:

”For personer, hvor fysikken og muskulaturen er blevet svagere, kan der opstå skader, hvis man tager fat i dem for at rejse dem op. Min egen far var igennem et kræftforløb, og jeg ved, hvor svag man kan blive. Det var vores mål at lave et produkt, der kan betjenes af ikke-professionelle og alligevel løfte mennesker på en måde, der er skånsom for alle involverede,” siger Søren Elisiussen.

Læs den fulde version af pressemeddelelse om Raizer M hos nyhedsbureauet Ritzau >

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag nyheder fra os


Ønsker du at vide mere? Kontakt os for en uforpligtende snak.