Betjening af stolelifte
Alle stolelifte leveres med betjening på stolen samt to håndholdte fjernbetjeninger.
Betjeningen på stolen fungerer ved at holde den store vippekontakt på stolen den retning, du ønsker: op eller ned. Så snart du slipper kontakten stopper stolens bevægelse.
Desuden leveres der to håndholdte fjernbetjeninger med til alle modeller. Dette giver dig mulighed for at tilkalde og parkere stoleliften både fra øvre og nedre niveau. Når fjernbetjeningen ikke er i brug, kan den efterlades i en holder på væggen, så den er klar til den næste bruger. Dette er specielt praktisk der, hvor der er flere brugere.
Alle modeller leveres også med en nøgleafbryder, som gør det muligt at slukke helt for liften, fx der hvor liften er monteret udenfor.